Velkommen Skal I til at vælge børnehave til jeres barn? Uanset, om I allerede bor på øen, eller om I tænker på at flytte til Ærø og er ved at undersøge, hvilke pasningsmuligheder der er, kan I her læse om Pippihuset. I Pippihuset tilrettelægger vi dagen i børnehøjde. Vi prøver at skabe et sted, hvor der er livsglæde, ro, inspiration og opdagelses- muligheder. Hvorfra verden bliver større. Hvor der er tryghed, men også udfordringer. Hvor der er nogle, der holder øje, men ikke hele tiden blander sig. Hvor de voksne undertiden blot er statister, og andre gange helt nærværende. Hvor samværet og de nære relationer er i højsædet, og hvor børnene kan få det, de har allermest brug for: tid og nærvær. | 
Ønsker du dit barn skrevet op, eller vil du snakke med os og høre mere, så kontakt os på telf. 62 58 11 22 eller mail pippihuset@pippihuset.dk |